Cafegemmestedet.dk er ikke længere tilgængelig her. Prøv facebook.com/cafegemmestedet i stedet.

Hyggetid i Århus

Århus byder på mange muligheder for at have nogle hyggelige stunder sammen med venner og familie. Der er mange skønne cafeer rundt i byen og noget for enhver smag.

Latinerkvarteret i Århus

Århus var med på bølgen, da de første cafeer efter fransk snit dukkede op i 1980'erne herhjemme, og nogle kan du såmænd stadig besøge rundt omkring. Kvarteret omkring Volden og Pustervig, det man kalder latinerkvarteret i Århus, rummer flere af denne type cafeer, hvor du både kan nyde en hyggelig brunch, få en kop kaffe af den type, du bedst kan lide, og nyde en fadøl eller et glas vin om eftermiddagen eller aftenen. Og her kan du også få et måltid mad, hvis der skal noget til at ledsage de våde varer.

Der er også flere steder, der helt eller delvist drives af frivillige kræfter. Så vil du støtte et af disse steder og den sag, de står for, så er der flere muligheder. Blandt andet Rejsecafeen ved det tidligere hovedbibliotek i Mølleparken, eller Cafe Cool, som fokuserer på udviklingshæmmede.

Drives af entusiaster

Kaffe er jo blevet det nye sort, og går du efter noget af den bedste kaffe, som kan opdrives i byen, er der flere specialiserede kaffe-cafeer. Blandt andet La Cabra i Graven, der er blevet rosende omtalt i flere udenlandske blade, og Kjærs Kaffebar i Ryesgade, som ligger tæt på byens travle hovedbanegård og mange buslinjer.

Det er sjovest at finde de steder, der er mest dedikerede og drives af entusiaster, men der er naturligvis også mange internationale steder, som du heller ikke går fejl af, bl.a. Starbucks ved Salling - her er der også mulighed for en hyggetime.